Møder i advisory board
Vi har nu afholdt de første to møder med advisory board for SHARE IT-projektet. Engagerede deltagere deltog på tværs af kommuner, regioner, interesseorganisationer og andre eksterne samarbejdspartnere.
Ved første møde blev SHARE IT-projektet præsenteret med fokus på de fire faser og de aktiviteter, som hører til hver fase.
Ved andet møde blev der gjort status for projektet. Her fremlagde vi også den initielle samarbejdsmodel og diskuterede de juridiske, praktiske og tekniske udfordringer i forhold til modellens anvendelse i praksis.
Gode drøftelser og kloge spørgsmål gav projektgruppen input til den videre proces, hvor vi blandt andet skal afholde workshops og rekruttere deltagere til den første pilotafprøvning, som igangsættes i 2025.